Fyret under graviditet eller barsel: dine rettigheder

Det siger loven

En arbejdsgiver må ikke afskedige dig eller behandle dig dårligere, fordi du er gravid, på barsel eller adopterer, eller fordi du har bedt om at holde orlov. Det står i ligebehandlingsloven § 9. Forbuddet gælder både mødre, fædre og medmødre.

Arbejdsgiveren skal bevise, at det ikke var graviditeten

Bliver du afskediget, mens du er gravid, på orlov efter barselsloven eller i den periode, hvor du har varslet din orlov, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke skyldtes graviditeten eller orloven. Det står i ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Det kaldes omvendt bevisbyrde.

Har du bedt om eller holdt orlov, har du også krav på en skriftlig og fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen. Det står i § 16, stk. 5.

Arbejdsgiveren kan stadig afskedige dig af andre grunde, fx nedskæringer. Men arbejdsgiveren skal så kunne dokumentere, at graviditeten eller orloven ikke spillede ind.

Hvad du kan få

• Underkendelse af afskedigelsen. Er du afskediget i strid med loven, skal afskedigelsen underkendes, hvis du kræver det. Undtagelsen er, hvis det i det konkrete tilfælde er åbenbart urimeligt at kræve ansættelsen fortsat.
• Godtgørelse. Bliver afskedigelsen ikke underkendt, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Beløbet fastsættes ud fra, hvor længe du har været ansat, og sagens omstændigheder i øvrigt.

Det står i ligebehandlingsloven § 16, stk. 1 til 3. Ligebehandlingsnævnet kan både tilkende godtgørelse og underkende afskedigelser, når sagen handler om køn, og det gør graviditet og barsel.

Sådan klager du

1. Bed om en skriftlig begrundelse

   Har du fået en mundtlig opsigelse eller en kort begrundelse, så bed om at få en skriftlig og fyldestgørende begrundelse.

2. Kontakt din fagforening

   Er du medlem, så tal med fagforeningen først. Kan den føre sagen ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle den.

3. Saml dokumentationen

   Nævnet beder om din ansættelseskontrakt, opsigelsen og dine seneste seks lønsedler. Gem også mails, sms’er og notater om samtaler, hvor graviditeten eller orloven blev nævnt.

4. Klag til Ligebehandlingsnævnet

   Udfyld det digitale klageskema, eller send et udfyldt PDF-skema. Beskriv, hvad der skete, og hvad du ønsker at opnå. Det er gratis at klage.

5. Arbejdsgiveren svarer

   Nævnets sekretariat sender klagen til arbejdsgiveren, og I får begge mulighed for at kommentere hinandens indlæg. Nævnet afgør sagen på et møde, der ikke er offentligt.

6. Du får en afgørelse

   Afgørelsen sendes til dig i Digital Post. Den kan ikke påklages til en anden myndighed, men I kan begge indbringe sagen for domstolene.

Følger arbejdsgiveren ikke afgørelsen, skal nævnet på din anmodning indbringe sagen for domstolene. Det står i lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 2.

Behandlingstiden står på siden om Ligebehandlingsnævnet.

Frister

Der er ingen frist for at klage til nævnet. Men dit krav kan blive forældet: som udgangspunkt 3 år. For krav, der er afledt af et ansættelsesforhold, 5 år. Klag derfor, mens sagen er frisk, og mens du kan huske detaljerne.

Andre muligheder

Du kan også gå direkte til domstolene, fx med hjælp fra din fagforening eller en advokat. Institut for Menneskerettigheder har efter ligebehandlingsloven til opgave at bistå personer, der er udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Er du blevet valgt fra i en ansættelsesproces, så læs guiden om diskrimination ved jobansøgning.