Fanget i en abonnementsfælde: sådan kommer du ud

Mange abonnementsfælder starter med noget gratis: en prøvepakke, en konkurrence eller en test, hvor du kun skal betale fragten. Bagefter trækker virksomheden penge hver måned. Det er ikke dig, der har gjort noget forkert, og loven giver dig flere veje ud.

Er du overhovedet bundet?

Ofte ikke. Når du køber på nettet, gælder to krav i forbrugeraftaleloven § 12:

• Det skal stå klart og tydeligt, at bestillingen forpligter dig til at betale, der hvor du afgiver bestillingen.
• Afgiver du bestillingen ved at trykke på en knap, skal knappen være mærket »ordre med betalingsforpligtelse« eller noget tilsvarende.

Er de to krav ikke opfyldt, er du ikke bundet af aftalen. Står der fx bare “Prøv gratis” eller “Deltag” på knappen, og viser det sig at være et abonnement, kan du afvise at betale.

Virksomheden kan heller ikke kræve betaling for noget ud over hovedydelsen, fx et tilvalg, som var sat til på forhånd, medmindre du udtrykkeligt har sagt ja til det, før aftalen blev indgået. Betalinger, der er opkrævet i strid med den regel, kan du kræve tilbage.

Du kan fortryde

Har du tegnet abonnementet på nettet eller over telefonen, har du som udgangspunkt 14 dage fortrydelsesret. Du behøver ikke give en grund.

Siden 19. juni 2026 skal virksomheder, der indgår aftaler via en hjemmeside eller en app, have en fortrydelsesfunktion mærket »Fortryd aftale« eller noget lignende. Den skal være tilgængelig i hele fortrydelsesperioden, og når du har brugt den, skal du få en kvittering.

Du kan altid komme ud til sidst

Selv hvis du er bundet, kan du opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, når der er gået 5 måneder fra aftalens indgåelse. Opsigelsesvarslet må højst være 1 måned til udgangen af en måned. Loven har enkelte undtagelser, fx for billige aftaler med kort løbetid, der skal betales fuldt ud kort efter aftalens indgåelse, og for meget dyre aftaler med store startomkostninger.

Virksomheden skal sørge for, at du kan opsige på samme måde, som du tegnede aftalen. Tegnede du på nettet, skal du også kunne opsige på nettet. Har du betalt forud for en periode efter opsigelsen, skal du have de penge tilbage.

Sådan kommer du ud, trin for trin

1. Tag skærmbilleder. Gem tilbuddet, bestillingssiden, bekræftelsesmailen og kontoudtog med trækkene. Ligger tilbuddet stadig på nettet, så tag billeder af det nu.
2. Skriv til virksomheden. Skriv på e-mail, at du ikke anerkender at have indgået et abonnement, fordi det ikke fremgik tydeligt, at du skulle betale. Skriv også, at du for en sikkerheds skyld fortryder og opsiger aftalen, og kræv de trukne beløb tilbage. Gem din e-mail.
3. Kontakt din bank. Bed banken om at stoppe fremtidige træk fra virksomheden. Har du betalt med kort på nettet, kan banken føre penge tilbage, der er trukket med et højere beløb end aftalt, men kun hvis du først har forsøgt at få pengene af virksomheden. Reglerne gælder også for en betalingsapp på mobilen, men ikke for bankoverførsler. Læs mere om at få pengene tilbage via banken.
4. Handl hurtigt. Du skal kontakte virksomheden og banken hurtigst muligt. Venter du for længe, risikerer du, at banken siger nej.
5. Reagér på pakker og regninger. Kommer der pakker eller regninger, du ikke har bestilt, så skriv til virksomheden igen. Lad være med bare at ignorere dem.

Hvor du klager

Virksomheden ligger i Danmark. Du kan klage til Nævnenes Hus, hvor sagen starter i Mæglingsteamet for Forbrugerklager og kan gå videre til Forbrugerklagenævnet. Det kræver, at det, du har købt, koster mindst 1.220 kr. (gældende fra 1. januar 2025). Mæglingen koster 100 kr. (gældende fra 1. februar 2019), og en klage til nævnet koster 400 kr. (gældende fra 1. februar 2019), som du får tilbage, hvis du får medhold.

Virksomheden ligger i et andet EU-land, Norge, Island eller Storbritannien. Forbruger Europa hjælper gratis. Læs mere i guiden om at klage over en webshop i EU.

Du vil gøre opmærksom på virksomheden. Du kan tippe Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med, at virksomheder overholder reglerne. Forbrugerombudsmanden behandler ikke enkeltsager og hjælper dig ikke med at få pengene tilbage, men tager sager op, der rammer mange forbrugere.

Hvis virksomheden sender sagen til inkasso

Er der ikke en gyldig aftale, skylder du ikke pengene. Skriv til både virksomheden og inkassofirmaet, at du bestrider kravet, og forklar hvorfor. Læs mere i guiden om uberettiget inkasso.

Handler det om et almindeligt abonnement, du bevidst har tegnet, men ikke kan komme ud af, så se guiden om når virksomheden nægter at opsige dit abonnement.