Naboen larmer: sådan klager du over nabostøj

Hvornår er støj et brud på god skik og orden

Lejeloven nævner udtrykkeligt uacceptabel støj til væsentlig gene for naboerne, fx støjende adfærd, stærk musik eller stærk maskinstøj. Også anden støjende adfærd, der er til gene, og husdyr, der larmer, kan være et brud på god skik og orden (lejelovens § 153).

Lejeren er ansvarlig, uanset om det er lejeren selv, husstanden eller gæster, der larmer (§ 153, stk. 3).

Høj musik: er der en regel om kl. 22?

Nej, ikke i loven. Hverken lejeloven eller politiets ordensbekendtgørelse nævner et klokkeslæt, hvor der skal være ro, og de har heller ingen særlige regler for weekenden.

Et tidspunkt for ro står i givet fald i ejendommens husorden. Som lejer skal du overholde de ordensregler, der gælder for ejendommen (lejelovens § 152, stk. 2). Tjek derfor husordenen, før du klager, og henvis til den i din klage.

Husordenen er ikke den eneste grænse. Stærk musikstøj til væsentlig gene for naboerne kan være et brud på god skik og orden, og lejeloven sætter ingen tidsgrænse for det (§ 153, stk. 1, nr. 5). Tidspunktet tæller dog med, når politiet vurderer, om musikken er til ulempe.

Politiet kan forbyde brug af højttalere, musikanlæg, musikinstrumenter og lignende, når det må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende (ordensbekendtgørelsens § 8, stk. 1). Reglen er ikke begrænset til bestemte steder, så den gælder også musik fra en have eller en altan. Den, der ikke følger politiets forbud, kan straffes med bøde (§ 18). Københavns Politi har oplyst, at man ved musik til væsentlig gene for andre risikerer både en bøde og at få sit musikanlæg beslaglagt.

Kan du ringe til politiet?

Ja. Er din henvendelse ikke akut, fx når naboens musik holder dig vågen, så ring til politiets servicenummer 114. Har du akut behov for hjælp, fx fordi der er vold, trusler eller fare for nogen, så ring 112.

Politiet kommer ikke altid med det samme. Københavns Politi har oplyst, at de rykker ud til anmeldelser om høj musik, i det omfang de kan, men at slagsmål og anden personfarlig kriminalitet kommer først.

En opringning til politiet erstatter ikke en klage. Er støjen et tilbagevendende problem, er det udlejer, boligorganisationen eller ejerforeningen, der kan give naboen en påmindelse og tage sagen videre. Skriv det i dine notater, hver gang du har ringet til politiet.

Før du klager

Tal med naboen, hvis du kan gøre det trygt.

Fortsætter støjen, så skriv ned, hvornår den sker, hvor længe den varer, og hvad det er for en lyd. Bed gerne andre naboer, der hører det samme, om at gøre det samme. Så har du dokumentation, hvis sagen går videre.

Bor du i en privat lejebolig

1. Skriv til udlejer, beskriv støjen, og vedlæg dine notater. Bed udlejer om at give naboen en påmindelse.
2. Påmindelsen er vigtig. Huslejenævnet kan kun reagere, hvis naboen har fortsat trods udlejers påmindelse (§ 154, stk. 2).
3. Fortsætter støjen, kan udlejer indbringe sagen for huslejenævnet. Det er kun udlejer, der kan indbringe den slags sager (§ 155).
4. Huslejenævnet kan give naboen en advarsel eller gøre lejeforholdet betinget i 1 år efter afgørelsen. Bryder naboen betingelserne, kan lejemålet opsiges eller ophæves (§ 154). Nævnet kan også opfordre til mediation (lov om boligforhold § 86).

Er forholdet så alvorligt, at det er påkrævet, at naboen flytter, kan udlejer opsige lejeforholdet (lejelovens § 171, stk. 1, nr. 6).

Bor du i en almen bolig

Her har du en ret, som lejere i private boliger ikke har. Du kan kræve, at boligorganisationen giver naboen en påmindelse eller indbringer sagen for beboerklagenævnet senest 4 uger efter din begrundede anmodning, og juli tæller ikke med (almenlejelovens § 83, stk. 2).

Gør boligorganisationen ikke det, kan du selv indbringe sagen for beboerklagenævnet. Du skal kunne vise, at du forgæves har bedt boligorganisationen om at handle, og boligorganisationen bliver part i sagen (§ 83, stk. 3). Gebyret er 172 kr. (gældende fra 1. januar 2026).

Bor du i en ejerlejlighed

Er naboen ejer, er det ejerforeningen, der kan reagere. Kontakt bestyrelsen skriftligt.

Ejerforeningen kan pålægge en ejer en bod på op til 10.000 kr. (gældende fra 1. juli 2020) ved grov pligtforsømmelse over for foreningen eller de andre ejere. Fortsætter det, kan en ny bod være på op til 20.000 kr. (gældende fra 1. juli 2020) (ejerlejlighedslovens § 9). Ved særdeles grov pligtforsømmelse kan foreningen ekskludere ejeren (§ 10).

Både bod og eksklusion kræver en beslutning på generalforsamlingen med mindst to tredjedele af ejerne efter fordelingstal og antal. Gør ejeren indsigelse mod en bod, skal foreningen anlægge retssag for at fastholde den. En eksklusion skal foreningen indbringe for domstolene, medmindre ejeren skriftligt anerkender den.

Er det en lejer i en ejerlejlighed, der larmer, så klag både til ejerforeningen og til den ejer, der udlejer lejligheden.