Elregningen er for høj: sådan finder du fejlen og klager

Før du klager, så find ud af, hvad regningen består af, og hvor den stiger. Det gør din klage mere præcis, og det viser dig, om det er forbruget, prisen eller opgørelsen, der er noget galt med.

Find ud af, hvorfor regningen er høj

Elregningen dækker tre ting: selve strømmen fra dit elselskab, transporten af strømmen til netselskabet, som ejer kablerne, og afgifter til staten. Du får kun én regning, og den kommer fra elselskabet.

Tjek disse ting først:

• Dit faktiske forbrug. Elmåleren er fjernaflæst, og du kan følge dit forbrug time for time på eloverblik.dk.
• Din pris. Har du variabel pris, svinger prisen fra dag til dag. Er et introduktionstilbud udløbet, fortsætter du måske automatisk på et andet produkt.
• Din a conto. Er du lige flyttet ind, kan a conto-beløbet være beregnet ud fra de tidligere beboeres forbrug. Kontakt elselskabet, hvis det ikke passer til dig.
• Et skifte, du ikke har bedt om. Energiselskaber må ikke ringe til dig uopfordret for at sælge en aftale. Har selskabet ikke haft et gyldigt samtykke til at ringe, er du som udgangspunkt ikke bundet af aftalen. Har du fået strøm leveret i lang tid uden at reagere, kan du dog i nogle tilfælde skulle betale for den.

Hvis du tror, måleren tæller forkert

Du kan bede dit elselskab om en målerundersøgelse. Undersøgelsen koster ofte et gebyr, hvis der ikke findes fejl på måleren. Tjek derfor først, om du har apparater eller installationer, der bruger meget strøm.

Ankenævnet på Energiområdet lægger til grund, at det er dig som forbruger, der skal bevise, at det målte forbrug ikke svarer til dit faktiske forbrug. Derfor er en målerundersøgelse ofte det bedste bevis, hvis du vil klage over måleren.

Når elselskabet kræver betaling bagud

Som udgangspunkt skal du betale for det forbrug, du faktisk har haft. Har selskabet opkrævet for lidt tidligere, kan det efteropkræve dig. Men krav forældes som hovedregel efter 3 år (forældelseslovens § 3), og i nogle tilfælde kan kravet være bortfaldet, fordi selskabet har ventet for længe. Det gælder især for en slutopgørelse.

Slutafregning, når du flytter eller skifter

Elselskabet skal slutafregne og udbetale et eventuelt tilgodehavende senest 4 uger efter skiftet eller fraflytningen. Får du ikke pengene, så ryk selskabet skriftligt. Svarer det ikke inden 30 dage, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet.

Rykkere og lukning for strømmen

Elselskabet må opkræve højst 3 rykkergebyrer på højst 100 kr. stykket, med mindst 10 dage imellem. Har du klaget over regningen eller over den første rykker, har selskabet ikke rimelig grund til at sende flere rykkere, og så må det heller ikke kræve flere rykkergebyrer.

Elselskabet må ikke lukke for strømmen, bare fordi du skylder penge. Har det en konkret grund til at tro, at du ikke vil betale fremover, kan det kræve sikkerhedsstillelse. Først hvis du ikke betaler den inden fristen, og selskabet har varslet dig skriftligt, må det lukke.

Sådan klager du

1. Klag skriftligt til elselskabet. Gør det fx på mail. Klag altid til elselskabet, også om forbrug, korrektion af forbrug, priser og gebyrer. Kun i få tilfælde, fx uenighed om at betale for at flytte en elledning, klager du til netselskabet.
2. Skriv, hvad du kræver. Nævnet behandler kun økonomiske krav, fx at blive fritaget for en faktura, du mener er forkert, eller at få et beløb tilbage. Klager over dårlig service alene kan nævnet ikke behandle.
3. Vent på svar. Afviser selskabet dit krav, eller svarer det ikke inden 30 dage, kan du gå videre.
4. Klag til Ankenævnet på Energiområdet. Brug nævnets klageformular på energianke.dk, og vedhæft din korrespondance med selskabet og de regninger, det drejer sig om. Gebyret er 160 kr. (gældende fra 1. februar 2016), og du får det tilbage, hvis du får medhold, hvis sagen forliges til din fordel, eller hvis nævnet ikke kan behandle den.

Hverken du eller elselskabet skal betale den anden parts udgifter til sagen. Du kan heller ikke få erstatning for den tid, du har brugt på klagen.

For sager afsluttet i 2026 frem til 1. juni var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 159 dage for sager afgjort i nævnet og 67 dage for sager afsluttet i sekretariatet.

Hvem nævnet ikke kan hjælpe

Ankenævnet på Energiområdet behandler kun klager fra forbrugere, der er eller har været direkte kunde hos det selskab, de klager over. Betaler du varme eller el gennem huslejen, er du ikke direkte kunde. Så går klager over varmeregnskabet i en lejebolig til huslejenævnet, eller til beboerklagenævnet, hvis du bor i en almen bolig.

Er elselskabet gået konkurs, kan nævnet ikke behandle sagen. Så skal du anmelde dit krav til kurator i konkursboet.

Har du fjernvarme og en høj varmeregning, så læs fjernvarmeregningen er for høj. Er regningen sendt til inkasso, så se uberettiget inkasso.